Matriklen

En samlet fast ejendom kan bestå af et eller flere jordstykker (matrikelnumre), der i matriklen er registreret som én enhed.

En samlet fast ejendom kan bestå af et jordstykke, fx en parcelhusejendom med bolig og omkringliggende have, eller af flere jordstykker, fx en landbrugsejendom med flere spredt beliggende lodder. Ifølge udstykningsloven må en samlet fast ejendom højest bestå af 200 jordstykker. Loven indeholder ingen geografiske begrænsninger for udstrækningen af en samlet fast ejendom, hvormed en ejendom kan have jordstykker beliggende i hele landet. Der kan dog være anden lovgivning, der sætter begrænsninger for afstanden mellem de enkelte jordstykker i en samlet fast ejendom.

Du kan læse mere om registrering og forandring af samlet fast ejendom her. (link til ”Registrering af samlet fast ejendom”)

En ejerlejlighed er en lejlighed eller et andet særskilt afgrænset husrum, der er registreret som en ejerlejlighed efter reglerne i Ejerlejlighedsloven. 

En ejerlejlighed udgør en del af en hovedejendom, der enten kan være en samlet fast ejendom eller en bygning på fremmed grund. Hovedejendommen, der kan bestå af jordstykket som bygningen er beliggende på, trapper og andre fællesarealer, ejes typisk af ejerlejlighedsejerne i fælles sameje, hvorimod selve ejerlejligheden, der er en selvstændig fast ejendom, kan ejes og belånes særskilt.

Du kan læse mere om registrering af ejerlejligheder her. (link til ”Registrering af ejerlejligheder”)

En bygning på fremmed grund er defineret som en bygning, der ejes af en anden end den der ejer den samlede faste ejendom, som bygningen er beliggende på. En bygning på fremmed grund er en selvstændig fast ejendom og entydigt identificeret ved et BFE-nr. Det gælder også bygninger på forstranden eller søterritoriet, der er bestemt til varig forbliven på stedet. En bygning på fremmed grund registreres i matriklen på samme måde som anden fast ejendom.

En bygning på fremmed grund kan findes i mange forskellige sammenhænge som eksempelvis:

• Parcelhuse, sommerhuse, kolonihaver eller ejerlejlighedsejendomme, der er opført på lejet grund
• Erhvervsbygninger eller lagerhaller, der er opført på lejet grund, hvilket ofte er tilfældet på havnearealer
• Tekniske anlæg som fx vindmøller på søterritoriet, der er bestemt til varig forbliven på stedet.

Du kan læse mere om registrering af bygning på fremmed grund her. (Link til ”Registrering af bygning på fremmed grund”)

Matriklen er det autoritative landbrugsregister. Dette fremgår af landbrugslovens § 2. Når en ejendom er noteret som landbrugsejendom eller som landbrugsejendom uden beboelse i matriklen er den underlagt landbrugspligt og omfattet af landbrugslovens bestemmelser.

Landbrugsnoteringen er en hovednotering, hvilket betyder, at det er hele ejendommen – alle ejendommens jordstykker – der er omfattet af noteringen.

En ejendoms landbrugsnotering kan ændres i en matrikulær sag, hvis betingelserne for det er opfyldt.

Herudover kan ejer begære landbrugspligten ophævet på en landbrugsejendom, hvis den er mindre end 2 ha og forsynet med en helårsbolig. Når landbrugspligten ophæves vil ejendommen ikke længere være en landbrugsejendom og ikke længere omfattet af landbrugslovens bestemmelser.

Læs mere om, hvad man skal gøre for at få landbrugspligten ophævet på en ejendom her.  

Hvis en ejendom er 2 ha eller derover, anvendes jordbrugsmæssigt og er forsynet med en helårsbolig, kan ejer tilsvarende begære ejendommen noteret som landbrugsejendom i matriklen. Ejendommen vil da blive landbrugspligtig og omfattet af landbrugsloven.

Læs mere om, hvad man skal gøre for at få en ejendom noteret som landbrugsejendom i matriklen her.  

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er myndighed i forhold til landbrugsloven.

Siden 1999 har alle fredskovspligtige arealer været registreret i matriklen. Fredskov er noteret på hele eller dele af ejendommens enkelte jordstykker. Fredskovspligtige arealer fremgår af matrikelkortet med en flade signatur og af registret med oplysningen om det fredskovspligtige areal på de enkelte jordstykker.

Fredskovspligtige arealer er omfattet af skovlovens bestemmelser. Notering eller ophævelse af fredskovspligt kan kun ske på grundlag af en tilladelse efter Skovloven.

Det er Styrelsen for grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der er myndighed i forhold til skovloven.

Noteringen som majoratskov er opstået i forlængelse af lensafløsningsloven i 1919. Majoratskove, eller samlede skovstrækning, udgøres af en eller flere skovejendomme eller dele heraf. Den enkelte majoratskov er identificeret ved et majoratskovsnummer, som fremgår af matrikelregistret. Jordstykker og ejendomme, der indgår i samme majoratskov skal bevares under samme ejer. Der registreres ikke nye majoratskove.

Majoratskove er omfattet af skovlovens bestemmelser. Det er Styrelsen for grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der er myndighed i forhold til skovloven.

Strandbeskyttelses- og klitfredningslinjerne blev noteret i matriklen i perioden 2001-2003 i forbindelse med udvidelsen af beskyttelseszonerne fra 100 meter til de nu normalt 300 meter brede beskyttelseszoner langs kysterne.

Strandbeskyttede og klitfredede arealer er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 15 og 8. Bestemmelserne administreres af Kystdirektoratet.

En ejendom er noteret som arbejderbolig når der i medfør af tidligere lovgivning er ydet støtte til erhvervelse og opførelse af boligen. Tilsvarende gør sig gældende i fht. Jordrentenoteringerne.

Bestemmelserne administreres af Udbetaling Danmark

Indenrigsministeriet er myndighed for landets inddeling i kommuner og regioner. Kommune- og regionsgrænser kan ændres på grundlag af Indenrigsministeriets tilladelse.

Oprindeligt var der sammenhæng mellem ejerlavsgrænserne og sognegrænserne, men den sammenhæng findes ikke længere. Matriklens sognegrænser viser i dag kirkesognene. Kirkeministeriet er myndighed i forhold til sognegrænserne.