Søkort og marine data
Geodatastyrelsen er officiel dansk producent af søkort over farvandene omkring Danmark og Grønland. Derudover udgiver Geodatastyrelsen en række nautiske publikationer, som er et nødvendigt supplement til søkortene.
Geodatastyrelsen er officiel dansk producent af søkort over farvandene omkring Danmark og Grønland. Derudover udgiver Geodatastyrelsen en række nautiske publikationer, som er et nødvendigt supplement til søkortene.

Et søkort indeholder hydrografiske, navigatoriske og topografiske oplysninger.
ENC er strukturerede objektorienterede datasæt. Alle objekter er defineret som punkter, linier eller flader i et koordinatsystem.
Søkortrettelserne publiceres løbende på oversigter på siderne 'Kort for kort'. Søkortrettelserne beskriver de rettelser, som det er nødvendigt at tilføre Geodatastyrelsens søkort over farvandene omkring Danmark og Grønland.
Under sejladsplanlægningen er nautiske publikationer uundværlige, idet navigatøren her finder oplysninger, som ikke er tilgængelige i søkortene.
Den danske Søfartsstyrelse udsender løbende efterretninger om aktiviteter og projekter i danske og grønlandske farvande.
Hvordan må du bruge Geodatastyrelsens data og produkter. Og hvordan køber du et søkort?
Der er blevet lavet søkort over danske farvande siden 1784. Mange af de historiske søkort er gjort tilgængelige online.
Det Marine Danmarkskort, eller MSDI (Marin Spatial Data Infrastruktur) er en portal, hvor det er muligt at se mange forskellige marine data samlet på et sted.

Der er mange forkortelser, begreber og symboler i et papirsøkort. Hvis du ikke ved, hvad de betyder, er der hjælp at hente i den reviderede udgave af Kort 1 (INT 1).
Du skal kontakte Geodatastyrelsen, hvis du ønsker søkort produceret til et projekt i Grønland. Geodatastyrelsen har ophavsret til sine produkter og data og er den eneste producent af officielle søkort i Grønland.

Papirsøkort er fysiske søkort, der kan anvendes til navigation. Den enkelte sejler bør løbende opdatere papirsøkort i overensstemmelse med søkortrettelser for at sikre sejladssikkerheden.
Hvis du ønsker at købe dybdedata, kan du henvende dig til Geodatastyrelsen på policyogsalg@gst.dk.
For gratis dybdemodel henvises til Den Danske Dybdemodel. Pågældende er en digital model med middeldybder som dækker Danmarks eksklusive økonomiske zone (EEZ). Modellen er fremstillet i et kvadratnet med 50x50 m celler.
En reproduktion indebærer en begrænset genanvendelse af Geodatastyrelsens produkter og/eller data i egne produkter. Idet Geodatastyrelsen har ophavsret til sine produkter og data, kræver genanvendelse en særskilt tilladelse.
Henvendelse vedrørende reproduktion af Geodatastyrelsens produkter og data bedes rettes til policyogsalg@gst.dk. Du kan læse mere om, hvordan du får en reproduktionstilladelse.
Du finder oplysninger om danske havne via Den danske Havnelods, og oplysninger om grønlandske havne via Den grønlandske Havnelods. Her kan du eksempelvis finde havnekort og luftfotos af de danske og grønlandske lystbådshavne, erhvervshavne og broer.