Søkort og marine data
Geodatastyrelsen har som maritim myndighed ansvaret for søopmåling og -kortlægningen, som bruges i forbindelse med lystsejlads og skibserhvervets navigation i de danske og grønlandske farvande. Geodatastyrelsen har ligeledes ansvaret for salg og distribution af marine data og produkter for Danmark og Grønland.
Sammen med Forsvaret indsamler Geodatastyrelsen detaljerede dybdedata om havbunden. Dybdedataene forædles for at de, sammen med data om forholdene for skibsfart og navigation, kan indgå som centrale elementer i de danske søkort.
