Huskeliste for måleblade

Hovedregel

	Henvisning
Målebladet skal være tydeligt og læsbart. Dette gælder fx både i forhold til de valgte signaturer, tekstens placering og den valgte tekststørrelse.	BMA § 36, stk. 4

Generelle oplysninger

Ejendom	Matr.nr, ejerlav, kommune
Opmålingstidspunkt
Ansvarlig landinspektør
Opmålingsdistrikt	NB: Kun nødvendigt, hvis evt. fikspunkter ikke er angivet med fuldt nummer.
Nordpil
Målforhold
Koordinatsystem	Gerne placeret oven over koordinatliste.
Evt. oplysninger om RTK-tjeneste	Gerne placeret oven over koordinatliste eller i ”korthovedet”

Koordinatlisten

		Henvisning
Skal koordinatlisten omfatte fikspunkter?	Ikke RTK-måling: Fikspunkter skal medtages og koordinater skal stemme med de officielle koordinater. (jf. Valdemar) RTK-måling: Kan evt. medtages. Geodatastyrelsen er kun interesserede i oplysninger, såfremt fikspunkterne nykoordineres ved RTK-måling.
Er punktbeskrivelsen entydig?	Undgå bl.a. dubletter
Er der overensstemmelse mellem koordinatliste og konstruktion fsv. angår antal og skelpunkter?	Ved flere måleblade fx vejudskillelser er det acceptabelt, at koordinater til punkter i ’overlappet’ kun fremgår på én af koordinatlisterne
Er der oplysning om afmærkning eller hvordan skellet fremtræder på stedet?	Kan både fremgå af konstruktionen og/eller koordinatliste. Fx - skel / bygningshjørne - skel / hegn	§ 27, stk. 6. § 36, stk. 3
Ingen afmærkning?	Evt. dispensation for manglende afmærkning skal vedlægges ved indsendelse af sagen Forklaring på, hvorfor et punkt ikke er afmærket kan evt. fremgå af anden tekst på målebladet. Fx: - Punkterne 102-120,125-127: Midte af vandløb. - Dyrkningsgrænse - Kystlinje (højeste daglige vande) Angiv hvorledes skellet fremtræder på stedet.
Er der koordinater til nærvedliggende bygninger og andre terrængenstande af varig karakter?	På målebladet skal medtages mindst to hjørner på bygninger, såfremt bygninger er beliggende indenfor en afstand af 20 meter af de indmålte skel. Alternativt kan der være mål til andre terrængenstande af varig karakter. Andre bygninger, som fx medtages på målebladet som hjælp til orientering, behøver ikke at være målsat.
Er koordinater til indlægningspunkter i parentes?	Oplysning om indlægningsmål kan evt. fremgå af konstruktionen. Eksisterende målsatte skel må ikke markeres som indlægningsmål. Som dokumentation i forbindelse med korttilpasninger, kan måleblade og anden måledokumentation vedlægges under øvrige dokumenter	VMK 4.3.1*
Er der koordinater til gl. punkter, som ændrer kvalitetsklasse?	Punkter som op- eller nedklassificeres, skal fremgå af målebladet. Alternativt kan der vedlægges en redegørelse, som dokumentation.

Afmærkning

Er nye skelforløb afmærket i begge endepunkter? (både gl. og nye skelpunkter skal afmærkes)?

Bemærk, at et skel, som forbinder to gamle skelkredse, også betragtes som et nyt skel.
Evt. sideskel skal hverken afmærkes eller målsættes, hvis det af målebladet fremgår, at
der ikke er knæk i det i det nye skel det pågældende sted.
En forlængelse af et gammelt skel, betragtes også som et nyt skel, der skal målsættes
og afmærkes.

Er alle skel omkring en ny ejendom afmærket?
BMA § 27 stk. 3

Afmærkning af nye skel og bestående skel om ejendomme, som hovedformål skal anvendes til bebyggelse, industri, idrætsanlæg, oplagsplads el. lign

NB: Dokumentation for afmærkning kan ske ved forevisning af tidligere måleblad, når
landinspektøren bekræfter på måleblade/erklærer, at afmærkningen forefindes i marken.

Er der punkter, som først afmærkes senere?
(Afmærkning kan udskydes i max. 1 år)

Af hensyn til grundejer er det ønskeligt, at det fremgår af målebladet, når afmærkning
sker senere.

Areal

Er der tilstrækkelige mål til at kunne beregne efter opmåling?	Bemærk, at der kan henvises til måleblade i tidligere sager, såfremt de tidligere målinger er af samme kvalitet.
Kan beregningsmåden forbedres?
Omfatter målebladet hele konstruktionsarealet?	Tjek for eksempel, at koordinatlisten ikke er placeret over dele af konstruktionen.

Veje

		Henvisning
Er evt. private fællesveje medtaget på målebladet?	Gælder veje, der 1) findes i marken og er optaget på matrikelkortet eller 2) som søges optaget på matrikelkortet.
Er vejbredde anført på målebladet?	Der skal være overensstemmelse mellem oplysning om bredde på erklæring og på målebladet.
Er vejkategorier anført på offentlige veje?	Det er hensigtsmæssigt, at det fremgår, om der er tale om en kommune- eller statsvej, samt hvorvidt det er en privat fællesvej, så sagsbehandleren ved, at der er taget stilling.	VMA 23.1/BMA § 36, stk. 5
Fremgår vejnavne på målebladet	Hensigtsmæssigt, men ikke et krav
Er der mål til alle ’vejskel’ ved udskillelse af en offentlig vej	Ved en supplerende vejudskillelse kan GST acceptere et ’supplerende måleblad’, såfremt der er et passende antal fællespunkter mellem nyt og oprindeligt vejudskillelsesmåleblad.	BMA § 38, stk. 8
Fremgår det tydeligt, hvis vejen ikke knækker i et sideskel	Ved en supplerende vejudskillelse kan GST acceptere et ’supplerende måleblad’, såfremt der er et passende antal fællespunkter mellem nyt og oprindeligt vejudskillelsesmåleblad
Er der overlap eller kombinationslinje, hvor målebladet deles?	Se også mellempunkter og lige linjer.

Labile grænser

Henvisning

Er grænsen bestemt ved måling eller konstruktion?

Hvis en labil grænse er indlagt efter ortofoto skal det fremgå af målebladet, hvilket ortofoto, der er anvendt. (Producent og årstal)

Skal skelpunkter i en labil grænse være målsat

Ved visse labile grænser er det ikke nødvendigt at medtage koordinater, i stedet kan
man fx på konstruktionen anføre ’midte af vandløb’

Skelpunkter mod kystterritoriet skal altid være målsat

§ 28, stk. 4

Konstruktionen

		Henvisning
Er der entydighed i målebladets konstruktion?	Er det fx muligt at skelne mellem skel, bygninger og evt. ejerlavsgrænser
Er skellet synligt i marken?	Hvis eksisterende skel ikke er synlige, angives dette som blindt skel
Fremgår det af målebladet, om punkter er beliggende i en ret linje? (Indrykkede punkter eller mellempunkter i rette linjer)	Enten retlinjetegn på konstruktionen eller angivelse i koordinatlisten som mellempunkt. Angives på målebladet ved: - Målsætningen ved mållinje - Retlinjetegn med dimensionsmål på skelside - Angivelse i koordinatlisten med bemærkningen mellempunkt/indrykket punkt	Se eksempler i Bilag A
Afspejler udvisere de faktiske skel?	Med det digitale matrikelkort kan korttilpasninger resulterer i deformationer, som ikke må fremgår af målebladet.
Er punktnre. på konstruktionen læsbare? - Og er de placeret hensigtsmæssigt?
Er delnre. vist?	Delnre. angives som minimum for alle nye jordstykker
Er delnumre placeret i nye parceller, så der er plads til, at GST kan påføre nye matr.nre.?	Hvis der ikke levnes plads til nye matrikelnumre må der enten vælges et andet målforhold eller anvendes ”henviser”-pile
Er bortfaldne skel og matr.nre. overstreget?	Det er ikke et krav, at bortfaldne skel og matrikelnumre fremgår af målebladet, men hvis de er med, skal de være overstregede.
Er krumningsradier angivet?
Er der korrekt sammenhæng mellem oplysning om radier ved parallelle skel (fx ved veje)?	FX: 10 meter bred vej. Radius 1: 200 meter, radius 2: 210 meter

Sammenhæng med andre dokumenter / digital indlægningsfil

		Henvisning
Er der overensstemmelse mellem målingens kvalitet jf. måleblad og punkternes kvalitetsklasse i indlægningsfilen?	Bemærk særlige regler for punkter i labile grænser. Uanset målingens kvalitet indlægges skelkredse i labile grænser med klasse 3.
Er der overensstemmelse mellem arealer og beregningsmåder på måleblad og i skematisk redegørelse?		§ 32 stk. 2
Er delnumre i overensstemmelse med sagens øvrige dokumentation (skematisk redegørelse, skøder m.v.?

Tekniske krav

Kort opsummeret er kravene som følger:

Krav til digitale måleblade:

Komprimering:	LZW
	Macintosh Packbits
Opløsning:	300 x 300 dpi eller 400 x 400 dpi
Størrelse:	Gældende A - eller banestørrelse som beskrevet i "Målebladets format" [link]
Farvevalg:	Værdien skal mindst være 8 bits/2 farver eller 24 bits, hvis der er flere farver.