Produktionsplanen er baseret på et forsigtigt skøn fra GST’s side således, at der ikke på ny opstår forsinkelser i produktionen af grønlandske søkort. Fra 2021 forventer GST derfor at kunne producere seks nye grønlandske søkort om året jf. tabellen.
Tabel: Produktionsplan for grønlandske søkort for perioden 2019 - 2026
| År | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 |
| Planlagt årlig søkortproduktion | 3 | 4 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 | 2 |
|
Planlagt i alt - akkumuleret |
37 | 41 | 47 | 53 | 59 | 65 | 71 | 73 |
Løbende evaluering
Produktionen af grønlandske søkort evalueres og prioriteres på årlige Kontaktudvalgsmøder i et samarbejde mellem Departementet for Boliger og Infrastruktur under Naalakkersuisut og Geodatastyrelsen. Kontaktudvalget behandler alle forhold under samarbejdsaftalen, herunder eventuelle ændringer i underliggende bilag. Produktionsplanen er blevet drøftet på mødet i Kontaktudvalget i februar 2021.
Opdatering af produktionsplan i 2021
Den ekstra produktion af Basis ENC og opstart heraf, vil betyde, at GST af ressourcemæssige årsager, er nødt til at reducere antallet af planlagte papirsøkort i 2021. Til gengæld øges antallet af papirsøkort i 2026.
Det er vigtigt at understrege, at Basis ENC initiativet ikke vil erstatte den nuværende produktionsplan eller forsinke det samlede mål om en færdiggørelse i 2026. I den nuværende produktionsplan skulle der kun produceres to papirsøkort i 2026, hvilket giver en buffer i produktionen i 2026 på fire papirsøkort (målt i forhold til den maksimale forventede årlige produktionskapacitet på seks papirsøkort) - se tabel nedenfor. Hertil kommer, at GST fortsat vil planlægge med at producere to nye papirsøkort i 2021, for at vedligeholde produktionskompetencerne af papirsøkort.
Den nye og opdaterede produktionsplan gældende fra 2021, vil derfor være som vist i følgende tabel (tallene i fed indikerer ændringer i forhold til 2018-planen):
| År | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 |
| Planlagt årlig Søkort-produktion jf. 2017 aftalen | 3 | 4 | 2 | 6 | 6 | 6 | 6 | 6 |
| Planlagt i alt – akkumuleret jf. 2017 aftalen | 37 | 41 | 43 | 49 | 55 | 61 | 67 | 73 |
| Forventet Basis ENC produktion | 22 | 24 | 24 |
Prioriteret produktionsplan
Første fase af produktionen er det sydligste område af de grønlandske kystnære farvande. Derefter fortsætter produktionen, kort for kort nordpå hele vejen til Disko-området, jf. figur 1.
Figur 1: Oversigt over prioriteringsområder for sydvestgrønlandske søkort
