Juni 2025
Dette orienteringsbrev indeholder information om:
Til alle landinspektørfirmaer.
Juni 2025
Dette orienteringsbrev indeholder information om:
Med virkning fra 1. juli 2025 træder en ny Bekendtgørelse om matrikulære arbejder (BMA) i kraft. Den væsentligste ændring vedrører matrikulære sager som følge af ekspropriation. Herudover ændres kravet til arealberegning ligesom der foretages mindre sproglige og tekniske rettelser.
Ekspropriationssager
Kravet om erklæring fra ekspropriationsmyndigheden, som hidtil har været fastsat i § 21, stk. 2, nr. 1 og 2, udgår. Ændringen af § 21 medfører dog ikke en ændring i det grundlæggende princip, nemlig at en ekspropriationssag kun må indeholde matrikulære forandringer, hvor ekspropriationsmyndigheden har sikret, at bestemmelserne i udstykningslovens §§ 18-20 er overholdt. Se hertil § 24 i udstykningsloven.
En sag som følge af ekspropriation vil kunne indeholde forandringer, som ikke opstår direkte ved tvangsafståelse(ekspropriation), men som har en nødvendig og snæver sammenhæng med et projekt, der gennemføres ved ekspropriation. Matrikulære forandringer som følge af kommissionernes eller kommissariaternes arbejde betragtes altid som forandringer som følge af ekspropriation i udstykningslovens forstand. Andre ekspropriationsmyndigheder kan inkludere følgende forandringer i sager som følge af ekspropriation:
Ændret erklæring i § 21, stk. 2, nr. 3. For at tydeliggøre, at en matrikulær sag som følge af ekspropriation kan omfatte forandringer, der ikke er resultat af tvangsafståelse, men som har en tæt tilknytning til ekspropriationsprojektet, ændres ordlyden i § 21, stk. 2, nr. 3. Fremover skal der i stedet for en erklæring om overensstemmelse med ekspropriationsbeslutningen foreligge en erklæring fra ekspropriationsmyndigheden om, at forandringerne er en følge af ekspropriation.
Skematisk redegørelse – nye krav i § 39, stk. 7. Tinglysningsretten har behov for at kunne skelne mellem delarealer, der opstår ved tvangsafståelse og andre delarealer i sagen. Derfor er der indført krav til den skematiske redegørelse:
Udover ændringerne om ekspropriation er der kun få ændringer.
Arealberegning. I BMA § 32, stk. 6, udgår kravet om, at et areal skal beregnes efter mål, når det overføres til et matrikelnummer, der ved udstykning eller matrikulering ville være omfattet af krav om afmærkning, jf. § 27, stk. 3. Kravet var gældende ved overførsel af et areal til et tilgrænsende matrikelnummer.
Fremover gælder hovedreglen i § 32, stk. 3, hvorefter beregningsgrundlaget for et matrikelnummer, der tilføres areal, ikke må forringes, samt hovedreglen i § 32, stk. 1, hvor arealberegningen skal udføres således, at det foreliggende materiale udnyttes bedst muligt.
Ved arealoverførsel af et særskilt beliggende areal gælder der fortsat krav om, at arealet skal beregnes efter mål, hvis det ved udstykning eller matrikulering ville være omfattet af afmærkningskravet i § 27, stk. 3.
Sproglige og tekniske rettelser. Der foretages desuden sproglige præciseringer i § 6, stk. 1, og § 20, stk. 2. "Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur" ændres samtidigt til "Klimadatastyrelsen".
Der henvises i øvrigt til høringsnotat, der kan findes på Høringsportalen:
Du finder den nye bekendtgørelse om matrikulære arbejder her
Den 1. juli 2025 træder en ny bekendtgørelse om registrering af ejerlejligheder og notering af bygning på fremmed grund i matriklen i kraft.
Reglerne om stedfæstelse af en bygning på fremmed grund ændres, så det bliver muligt at udelade en bygning, der indgår i BFE-nummeret, af stedfæstelsen, hvis
Tinglysningsrettens meddelelse uploades i ERPO som ”Dokument fra myndigheder/Anden udtalelse fra myndighed”.
Derudover ændres bilag 1, så der også skal foreligge en generel ejererklæring i sager om videreopdeling eller ændring af ejerlejligheder. Ejer(ne) skal erklære, at videreopdelingen/ændringen foretages som vist på ejerlejlighedskort og tilhørende fortegnelse over ejerlejlighederne, og at ejerlejlighedernes fordelingstal fastsættes som anført i fortegnelsen over ejerlejlighederne. I sager om opløsning af ejerlejlighedsfællesskabet skal ejerne erklære, at ejerlejlighedsfællesskabet opløses, medmindre der foreligger anden dokumentation herfor, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 6.
Endelig foretages der mindre rettelser og præciseringer. Det præciseres blandt andet i ejererklæringen ved opdeling efter ejerlejlighedslovens § 17, at ”Ved en beboelseslejlighed forstås en lokalitet bestemt til beboelse, indrettet med selvstændigt køkken [….]” (vores understregning).
Du finder den nye bekendtgørelse om registrering af ejerlejligheder og notering af bygning på fremmed grund i matriklen her.
Fra og med 1. juli 2025 skal landinspektøren også erklære sig om forhold til vejloven og landbrugsloven i den hvide erklæring.
Den ændrede erklæring har forudsat en ændring af § 2, stk. 2 i bekendtgørelse om udstykningskontrollen. Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2025. I samme forbindelse er vejledning om udstykningskontrollen opdateret – navnlig for så vidt angår afsnit 4.13 om landbrugsloven.
Vejloven tilføjes erklæringen, da Vejdirektoratet har udtrykt bekymring om, hvorvidt de høres i tilstrækkelig grad i forbindelse med matrikulære sager. Opfattelsen understøttes af, at GST i sagsbehandlingen sjældent ser tilladelser fra Vejdirektoratet.
Landbrugsloven tilføjes efter ønske fra PLF, så hjemsendelser på grund af forglemmelser kan undgås.
Desuden tilføjes et nyt spørgsmål om skovloven, der skal sikre landinspektørens opmærksomhed på, at tilpasninger og justeringer af matrikelkortets fredskovsgrænser, fx i forbindelse med fastlæggelse af nye skel i skovgrænser, kan kræve godkendelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Sager indsendt efter den 30. juni 2025 skal indeholde den ny erklæring, der er gældende i henhold til bekendtgørelse nr. 601 af 28. maj 2025 om udstykningskontrollen. Den ny erklæring kan allerede nu downloades og indsendes med matrikulære sager.
Find den nye hvide erklæring her
Og den opdaterede vejledning om udstykningskontrollen her
GST har opdateret vejledning om registrering af ejerlejligheder. Der er primært tale om præciseringer og tilføjelser af flere eksempler.
Den opdaterede vejledning kan findes her.
Styrelsens oversigt over administrativ praksis for godkendelse af underskrifter og digitale signaturer er blevet opdateret og forenklet.
Find den opdaterede oversigt over underskrifter her
GST har udarbejdet nye skemaer, som skal bidrage med større gennemsigtighed og forudsigelighed, når personer skriver under på vegne af andre – enten juridiske personer eller fysiske personer via fuldmagt.
I skemaerne er beskrevet hvordan tegningsretten for underskriveren dokumenteres, for hver type af juridisk person (skema A)
Bemærk, at underskriverne skal være tegningsberettigede på indsendelsestidspunktet, når der afgives erklæring overfor GST som myndighed, mens underskriverne skal være tegningsberettigede på underskrifttidspunktet, når der er tale om erklæringer/godkendelser, der i forhold til tredjemand har bindende retsvirkning for ejeren (Skema B).
Der er angivet generelle retningslinjer for fuldmagtsforhold, men derudover retningslinjer for advokaters stillingsfuldmagt og for lovbestemte fuldmagtsforhold (fremtidsfuldmagter og værgemål). Det er præciseret, at tinglysningsfuldmagter ikke kan anvendes som dokumentation for underskrift overfor GST. Årsagen er, at tinglysningsfuldmager er relevante for tinglysningsdispositioner, og at GST i tilfælde, hvor fuldmagten er bredere formuleret end blot tinglysning, ikke kan kontrollere, om fuldmagten er tilbagekaldt ved Tinglysningsretten. (skema C+D)
De nye oversigter over tegningsret m.v. findes her
Det følger af § 39, stk. 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, at der for hver ejendom skal angives ejers navn og adresse. GST fraviger generelt dette krav, når eneste ændring af en ejendom er notering af en supplerende måling. Baggrunden herfor er, at GST vurderer, at noteringen af supplerende målinger er af så væsentlig værdi for kvaliteten af matriklens måloplysninger, at dette i sig selv kan begrunde en så stor lettelse af landinspektørens arbejde i forbindelse med indberetningen, som muligt.
Ofte omfatter jordfordelinger så mange ejendomme og arealomlægninger, at det er nødvendigt at gennemføre den matrikulære berigtigelse af jordfordelingen i flere matrikulære delsager. Det vil som tommelfingerregel være tilfældet, hvis sagsudtrækket til den matrikulære sag omfatter mere end 100 jordstykker alt inklusiv, eller hvis der sker omlægninger mellem mere end 20 ejendomme. For at undgå at den matrikulære berigtigelse af den samlede jordfordeling bliver meget langvarig, vil GST bestræbe sig på at påbegynde behandlingen af de enkelte delsager i løbet af 14 dage efter sagens modtagelse. For at sikre at vi bliver opmærksomme på, at der er tale om en delsag, der skal fremmes, anbefales det, at sagen ved indsættelsen ”sættes til haster” og at det i bemærkningsfeltet anføres, at der er tale om en delsag i en matrikulær berigtigelse af en jordfordeling.
Ekspeditionstiderne for såvel matrikulære sager som ejerlejlighedssager er steget. Vi overholder fortsat målsætningen om en gennemsnitlig ekspeditionstid på 35 dage for matrikulære sager og 14 dage for ejerlejlighedssager, men må konstatere, at det næppe kommer til at holde på det matrikulære område i de kommende måneder. Det skyldes hovedsageligt, at vi de seneste måneder har modtaget flere matrikulære sager end forventet og at vi har afsat ressourcer til test af MIA i ERPO, der sættes i drift til oktober. Samtidigt må vi forvente, at den Grønne Trepart vil afføde flere fredskovssager og jordfordelinger end hidtil. På den baggrund er der truffet beslutning om at øge mængden af ressourcer til behandling af matrikulære sager snarest muligt.
Selvom ekspeditionstiderne må forventes at stige henover sommeren og efteråret er retningslinjerne for hastebehandling af matrikulære sager ikke ændrede. Der skal fortsat gøre sig helt særlige forhold gældende, hvis en sag skal fremmes
Fra oktober 2025 bliver det muligt at udarbejde matrikulære sager, der indeholder CAD ændringer, i ERPO. I den forbindelse er der defineret en bestemt GML udvekslingsstruktur, som CAD filerne skal overholde. Den fastsatte GML struktur er tidligere meldt ud til CAD-leverandørerne, men findes også her
I forhold til det tidligere udmeldte er der en præcisering i forhold til arbejdsgangen ved omarbejdelse af matrikulære sager. Hvis der er behov for at udtrække yderligere jordstykker til sagen – enten pga. uaktualitet eller som supplement til sagen – vil den nye eksport GML-filen indeholde det fulde ekstrakt (udtræk), og ikke kun de supplerende jordstykker sådan som det gør sig gældende i MIA i dag. CAD- leverandørerne bør være opmærksomme på dette. CAD-leverandørerne vil blive orienteret direkte, men præciseringen kan også findes via ovenstående link.
Vi har tidligere tilkendegivet overfor CAD-leverandørerne, at de var velkomne til at indsende GML filerne til kvalitets-tjek hos GST. Tilbuddet står naturligvis fortsat ved magt. Filerne kan, i givet fald, sendes til mat@gst.dk.
Sammenlægning af samvurderede ejendomme kan ske uden betaling af sammenlægningsgebyr. Det har dog vist sig vanskeligt for ejere og landinspektører at konstatere om der er tale om samvurderede ejendomme. GST har derfor, i samarbejde med Klimadatastyrelsen, udviklet et værktøj, der kan anvendes til at undersøge om ejendomme var samvurderede ved seneste vurdering. Find værktøjet her
Værktøjet vil blive præsenteret på et online informationsmøde, der afholdes af GST og Klimadatastyrelsen i samarbejde med Trustworks, den 26. juni 2025. Har du særlig interesse i samvurderede ejendomme er informationsmødet måske noget for dig. Læs mere om mødet her
Vi udvikler løbende platformen matriklen.dk med nye funktioner og forbedret adgang til de ejendomsoplysninger, der findes i matriklen, matriklens arkivalier, Ejerfortegnelsen, Ejendomsbeliggenhedsregistret m.v. Senest er det således blevet muligt at tilgå ejeroplysninger fra matriklen.dk. I samme omgang er blandt andet adgangen til de historiske matrikelkort og udskriftsmodulet blevet forbedret. Du kan læse mere om de nye funktioner på matriklen.dk her
I løbet af de kommende uger vil du desuden få adgang til historiske ejeroplysninger samt plandata.dk og cvf.dk (Den centrale vej- og stifortegnelse) direkte fra matriklen.dk. Det er der al mulig grund til at glæde sig til.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har udpeget et nyt medlem og en ny stedfortræder til Landinspektørnævnet.
Den 1. juni 2025 overtog landinspektør Jakob Lambrethsen posten som nævnsmedlem fra landinspektør Poul Moesgaard, og landinspektør Mette Bach Glitzky overtog posten som stedfortræder fra landinspektør Jakob Lambrethsen. Begge udpegninger sker efter indstilling fra PLF.
... på grund af medarbejdernes afholdelse af ferie må der påregnes lidt længere svartider især i ugerne 28, 29, 30 og 31.
Med venlig hilsen
Jess Svendsen og Torsten Bach Schrøder
Kontorchefer
Center for Matrikel og Ejendomsdata