Den 7. marts 2011
Orientering vedr. matrikulær sagsbehandling m.v.
Dette orienteringsbrev indeholder information vedr.:
Til alle landinspektørfirmaer
Den 7. marts 2011
Orientering vedr. matrikulær sagsbehandling m.v.
Dette orienteringsbrev indeholder information vedr.:
KMS har ryddet op i advarselslisten og fjernet en lang række uaktuelle sager. Fremover vil retningslinjerne for håndtering af advarselslisten være:
Retningslinjerne er fastsat for at effektivisere sagsgangen, og KMS vil løbende vurdere konsekvenserne for igangværende sager. Større sager, eks. jordfordelingssager, strækningsanlæg m.v., sikres mod overlappende sager på særlig vis, jf. vejledning om jordfordelingssager. Ved at bruge advarselslisten kan vi undgå, at dataudtræk bliver uaktuelle og sager skal omarbejdes. Den enkelte landinspektør bør derfor udvise det nødvendige kollegiale hensyn og respektere modtagne advarsler og anvende advarselslisten.
Sager, der har haft status ”stedfæstet ved udtræk” og som er blevet aflyst/slettet* , vil fremover ikke kunne blive aktiveret på ny. Hvis en sådan sag skal forblive aktiv, er det nødvendigt at reagere på påmindelsen herfra. Påmindelsen udsendes, når sagen har haft status ”stedfæstet ved udtræk” i 12 måneder.
Efter aftale med Vejdirektoratet og den ledende landinspektør ved statens eksproprationer i Jylland gennemføres pilottest med henblik på at indføre en ny procedure ved berigtigelse af ekspropriation til statsveje. Fremover vil matriklen blive ajourført i to tempi. Først indføres de matrikulære forandringer, som vedtaget i ekspropriationskendelsen. Når motorvejen er anlagt i marken – berigtiges skellenes endelige beliggenhed.
Efter aftale med Banedanmark og den ledende landinspektør for jernbaneanlæg forbedres matrikelkortet i løbet af 2011 og 2012 med supplerende målinger langs ca. 500 km statsbane.
Tinglysningsretten afviser matrikulære sager fra tinglysning, hvis uskadelighedsattesten ikke er blevet overført til dem. Uskadelighedsattester skal tilknyttes den matrikulære sag under kategorien ”Dommerattest”. Dette sikrer automatisk overførsel af uskadelighedsattest, når registreringsmeddelelsen sendes til tinglysning.
Fra d. 16. marts introduceres NemID for Erhverv i Danmark. Implementeringen sker gradvist og forventes at være klar til brug i miniMAKS og MIA fra d. 1. juni. Yderligere oplysninger om NemID for Erhverv findes på www.nemid.nu.
DK-jord forventes idriftsat d. 30. marts. I forbindelse med idriftsætningen vil der blive udsendt særskilt information til alle landinspektørfirmaer.
Med venlig hilsen
Søren F. Christensen
Udstykningschef